Kaffe
Kaffen historie
Kaffens historie går tilbage til det 15. århundredes Etiopien. Her opdagede man kaffens gode smag og den opkvikkende effekt. Kaffen bredte sig og kom også til Europa via de mange kolonier. Dyrkningen af kaffe foregår i dag i store dele af det tropiske bælte, det vil sige på Java og Sumatra, på den Arabiske Halvø, i Indien, Afrika, på De Vestindiske Øer og i Syd- og Centralamerika. I dag eksporteres kaffe, enten som den rå grønne kaffebønne eller den færdig behandlede kaffe, som bekendt i stor stil og er udbredt over hele verden.
Kaffens komplekse smag er afhængig af dyrkningen og forarbejdningen, der omfatter tørring, ristning, maling og brygning. De rå og ubehandlede kaffebønner har slet ikke den karakteristiske kaffesmag, men efter endt forarbejdningsproces er der registreret flere hundrede stoffer, der bidrager til kompleksiteten. Smagsnuancerne dannes af vandopløselige stoffer og æteriske olier.
Udover den gode smag og opfriskende effekt, kan kaffe også bidrage med gode egenskaber for dit helbred. Kaffe indeholder nemlig mange antioxidanter og menes at kunne nedsætte risikoen for alzheimers syndrom. Så kaffe kan altså godt drikkes med god samvittighed.
Danmark er et af verdens mest kaffedrikkende lande, men kvantitet overgår desværre ofte kvalitet. Ønsker man at brygge en kop rigtig god kaffe, er det først og fremmest vigtigt at kaffebønnerne er af god kvalitet og desuden friskristede - og malede. Bedst er det at male kaffen selv, enten ved hjælp af en kaffekværn eller ved at bruge en espressomaskine med indbygget kværn. Herefter kan selve brygningen gå i gang og her er der et utal af muligheder. Markedet bugner af alt fra traditionsrige italienske espressomaskiner til handy stempelkander, samt spændende tilbehør.
Markedet bærer dog efterhånden præg af en stigende interesse for kvalitetsprodukter og kaffens kunst har med tiden vundet indpas i mange hjem, hvor det førhen var forbeholdt caféernes baristaer at sørge for en autentisk oplevelse. Kaffens univers er spændende og mangfoldigt som vinens og har vundet flere og flere gourmethjerter de senere år. Eliten af kaffeentusiaster fra hele verden dyster hvert år om titlen som World Barista Champion ved World Barista Cup og konkurrencen er vokset eksplosivt de sidste år, både hvad angår deltagelse og popularitet. I dag er espressokaffe ligeså almindeligt som almindelig filterkaffe.
Kaffens historie er lang og spændende. Den vedrører aspekter som kultur, handel, økonomi og geografi. Én ting kan siges med sikkerhed; kaffen er kommet for at blive og historien er dermed langt fra færdigskrevet.
Emofabrik og alverdens gode kaffer
Hos Emofabrik finder du markedets største udvalg af gode kaffer. Vi forhandler de mest almindelige kaffetyper. Hos os, finder du kun den meste frisk ristet kaffe.
Foruden de bedste kaffer finder du også alt i barista udstyr. Vi forhandler bl.a. stempelkander, espressomaskiner, kaffekværne, renseprodukter til espressomaskiner og kaffemaskiner og meget meget mere.