Kaffebønner

Alt om kaffebønner

Kaffetræer og kaffebuske vokser i det tropiske bælte og dyrkes i dag hovedsageligt på Java og Sumatra, på den Arabiske Halvø, Indien, Afrika, De Vestindiske Øer og Syd- og Centralamerika. Kaffedyrkningen tog sin begyndelse i Etiopien omkring det 15. århundrede.

På kaffetræet vokser frugten, der indeholder to frø, også kaldet kaffebønner. Kaffebønnerne plukkes, når de har skiftet farve fra grøn til rød. Efter plukningen gennemgår kaffebønnerne en rensnings- og tørringsproces, inden de er klar til eksport. Den rå kaffebønne har ingen smag og først når tørringen og ristningen har fundet sted, kan man male kaffebønnerne og herefter brygge kaffedrikken og hermed udvinde de aromaer og æteriske olier, der giver den karakteristiske komplekse og højtelskede kaffesmag.

Der findes mange forskellige kaffesorter, men overordnet set regner man de tre sorter; Coffea Arabica, Coffea Robusta og Coffea Liberica. Arabica kaffebønner dyrkes i Mellemamerika, Central- og Østafrika, Indien, samt Indonesien. Robusta kaffebønner dyrkes i Vest og Centralafrika, Sydøstasien og i Brasilien. Liberica kaffetræerne vokser i Malaysia og Vestafrika, men Liberica kaffebønnerne er ikke specielt eftertragtede og høstes derfor kun i begrænsede mængder.  Disse tre varianter af kaffebønner, har hver deres styrker og svagheder, men Arabica bønner betragtes af mange som den bedste kaffebønne. Dette er dog ikke at betragte som et endegyldigt faktum, da forskellige blends af kaffebønner giver mulighed for at afstemme smagsnuancerne og da smag og behag som bekendt varierer fra person til person.

Kaffebønner fås i handlen i mere eller mindre forarbejdede udgaver. Mange vælger at købe færdigmalet kaffe, men dette giver ikke det bedste resultat, idet friskmalede kaffebønner absolut giver en friskere og langt mere aromatisk smag. Det faktum er der da også mange, der har opdaget og derfor vælger flere at kværne deres kaffe hjemme, enten med en separat kaffekværn eller ved hjælp af en espressomaskine, der kværner kaffebønnerne til hver enkelt kop. Endelig er der også muligheden for at riste sine grønne kaffebønner i en ovn, specielt fremstillet til formålet. På denne måde kan man købe stort ind af kaffebønner og alligevel risikerer man ikke at skulle gå på kompromis med kvaliteten.

Der er sket meget inden for kaffens verden, siden opdagelsen af de højt elskede kaffebønner og udbuddet er i dag enormt. Én ting kan fastslås; menneskets kærlighed til drikken er i hvert fald ikke blevet mindre gennem tiderne.

Espressokaffe

Kun de bedste kaffebønner bruges til espresso kaffe. Du kan læse meget mere om den espresso kaffe vi forhandler på Emofabrik.

Der er ikke nogen produkter i denne kategori.

Din indkøbskurv er tom!

Alle ordrer over 350,00 DKK får FRI fragt indenfor Denmark.
Kundelogin
Opret konto
Nyhedsbrev